Krukken som transportmiddel (II) – 1990, bronze, 183,0 x 450,0 x 74,0 cm, KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg
Lene Adler Petersen
Lene Adler Petersens samlede værk repræsenterer mange af de dominerende tendenser på den danske kunstscene siden 1960erne. Hendes debut viste tydeligt inspirationen fra den tyske maler Joseph Beuys, som forenede socialt indhold med rituel fortælling i en særlig kombination af medier.
I slutningen af 1960erne sluttede Lene Adler Petersen og hendes mand, billedhugger Bjørn Nørgaard, sig til Eks-skolen (Den Eksperimenterende Kunstskole), som blev dannet i opposition til Kunstakademiets traditionelle undervisningsmåde og konservative kunstsyn. Gruppen blev kendt for sit arbejde med eksperimentalfilm og happenings.
I januar 1970 udførte Lene Adler Petersen og Bjørn Nørgaard en sådan happening med politiske undertoner på en snedækket mark i Nordsjælland.
Klædt som en kvindelig og en mandlig præst foretog de en rituel hesteslagtning. Hestens hoved blev spiddet på en lang pæl, mens resten af kroppen blev skåret op og placeret i forseglede glas med formaldehyd.
Mange af disse glas kan i dag ses i danske kunstmuseer.
På trods af at slagtningen blev overvåget af både dyrlæger og slagtere var den danske offentlighed forfærdet, freden var ikke på samme måde blevet forstyrret af de daglige bombardementer og pressefotografier fra Vietnamkrigen. Dengang fyldte deres happening mediernes forsider, medens beretninger fra Vietnamkrigen var begrænset til korte afsnit.
I midten af 1970erne opstod konceptet om feministisk kunst, inspireret af tidens kvindefrigørelse. Feministisk kunst gjorde brug af visuelle elementer, der knyttede an til det kvindelige, som et udtryk for kønnets selvrealisering. Lene Adler Petersen var en entusiastisk deltager i kvinders udstillinger og udtrykte sig figurativt, ikke kun i billeder, men også i ord, hvilket i 1980erne kom til at spille en integreret rolle i hendes værker.
Siden midten af 1980erne har Lene Adler Petersen koncentreret sig om form. Nøgleordene er enkelhed og det serielle. I installationen
Krukken som transportmiddel (II) gentager hun krukkens stramme form fire gange. Krukkens oprindelige funktion til opbevaring af vand, vin eller olie er således reduceret til et rent objekt.
Dette kunstnerportræt er skrevet af kunsthistoriker Marianne Sørensen til kataloget ”31 Women Artists from 31 Danish Art Museums”, der i anledning af Kulturbyåret i 1996 blev til på foranledning af daværende kulturminister Jytte Hilden og blev realiseret af Kvindemuseet i Aarhus. Efter aftale med parterne gengives teksten nu for første gang på dansk.
